Om mig
For mig begynder terapi i mødet mellem mennesker.
Jeg hedder Dorte Alsing Øtoft og er certificeret psykoterapeut.
Jeg har arbejdet terapeutisk med mennesker og familier i mere end 20 år, og gennem årene har jeg siddet overfor mennesker midt i meget forskellige dele af livet.
Mennesker i sorg og krise. Mennesker, der har kæmpet med relationer, stress, angst eller ensomhed. Mennesker, der har forsøgt at forstå gamle mønstre. Og mennesker, der egentlig ikke har kunne forklare præcis, hvad der var galt – men som kunne mærke, at noget skulle være anderledes.
Da jeg selv kom til at stå på den anden side.
Jeg havde arbejdet med mennesker i mange år, da mit eget liv pludselig blev forandret.
Min mand, Torben, blev alvorligt syg af kræft og døde.
Jeg blev enke som 49-årig og stod tilbage med vores børn og et liv, der på meget kort tid så helt anderledes ud end det, vi havde forestillet os.
Jeg kendte allerede meget til sorg fagligt.
Men jeg opdagede, at der er forskel på at kende sorgens teorier og på at vågne om morgenen og opdage, at det menneske, man delte sit liv med, ikke længere er der.
Jeg tror ikke på én rigtig måde at være menneske på. Og derfor tror jeg heller ikke på én rigtig måde at gå i terapi på.
Faglig baggrund
Jeg efteruddanner mig løbende og trækker i mit arbejde på flere terapeutiske perspektiver og metoder. For mig er metoden dog aldrig vigtigere end mennesket, der sidder overfor mig..
Uddannelser: