Priser og praktisk information
Her finder du det praktiske, hvis du overvejer et terapiforløb hos mig.
Individuel- og sorgterapi
60 minutter – 1050 kr.
Vi kan mødes i mit terapirum eller online, alt efter hvad der passer dig bedst.
Du behøver ikke beslutte dig for et længere forløb. Nogle har brug for få samtaler, mens andre har glæde af at komme over længere tid.
Vi taler løbende om, hvad der giver mening for dig.
Første samtale
Den første samtale er også en mulighed for at mærke efter, om vi er et godt match.
Du fortæller det, du synes er vigtigt, om det, der har fået dig til at komme.
Jeg vil stille spørgsmål og sammen med dig forsøge at få en forståelse af, hvad du står i, og hvad du gerne vil have hjælp til.
Du behøver ikke have forberedt noget.
Og du behøver ikke beslutte dig for flere samtaler bagefter.
Hvor foregår terapien?
Vi kan mødes fysisk i mit terapirum i Strøby eller online.
En online samtale er stadig en almindelig terapisamtale. Du skal blot sidde et sted, hvor du kan tale uforstyrret.
Betaling
Enkelt og overskueligt - du betaler pr. samtale.
Betaling sker via MobilePay eller via bankoverførsel, inden for 7 dage.
Afbud
Hvis du bliver forhindret, skal afbud ske senest dagen før, inden kl. 16.
Ved senere afbud eller udeblivelse opkræves fuldt honorar.
Jeg ved selvfølgelig, at akut sygdom og uforudsete ting kan ske.
Har du spørgsmål, inden du bestiller en tid?
Du er velkommen til at skrive til mig, hvis der er noget praktisk, du gerne vil vide først.
Du må også gerne skrive, hvis du er i tvivl om, hvorvidt det, du står med, er noget, vi kan arbejde med sammen.