Hvornår kan sorgterapi hjælpe?
Måske genkender du noget af det
At andre er begyndt at leve videre, mens dit eget liv stadig føles forandret.
At du godt kan grine, arbejde, være sammen med mennesker og have gode dage – og samtidig savne helt ubærligt.
At du bliver ramt af noget så almindeligt som et par, der går hånd i hånd, en sang i radioen eller nogen, der taler om næste sommer.
At du føler vrede, misundelse eller jalousi over det liv, andre stadig har.
At mennesker omkring dig ikke længere spørger.
At du savner den, du selv var, før det skete.
Eller at du egentlig klarer dig – men er træt af hele tiden at skulle klare dig.
Alt det kan være en del af sorgen.
Partnersorg er også alle de andre tab
Når man mister sin partner, mister man ikke kun den person, man elsker.
Man kan miste den, man delte de helt almindelige dage med. Den, der kendte historien uden at få den forklaret. Den, man sendte en besked til om ingenting. Den, man lagde planer med.
Man kan miste berøring og nærhed.
En fælles identitet.
Forestillingen om at blive gamle sammen.
En økonomisk eller praktisk tryghed.
En plads i familien eller vennekredsen.
Og den fremtid, man troede allerede var begyndt.
Det er det, man kalder sekundære tab.
De kan dukke op længe efter dødsfaldet.
Derfor kan sorgen også pludselig gøre ondt igen, selvom der er gået lang tid.
Der er ikke noget bestemt sted, du burde være nået til
Måske har du hørt:
“Du skal også huske at komme videre.”
Eller måske er det dig selv, der tænker:
Hvorfor fylder det stadig så meget?
Jeg arbejder ikke ud fra en forestilling om, at sorgen skal afsluttes, eller at målet er at give slip på den, du har mistet.
Et menneske, der har været betydningsfuld i dit liv, holder ikke op med at være betydningsfuld, fordi personen dør.
For mange handler det snarere om langsomt at finde en måde, hvorpå sorgen og kærligheden kan få en plads i et liv, der samtidig skal leves.
Når sorgen begynder før døden
Nogle gange begynder sorgen længe før, et menneske dør.
Ved alvorlig eller livstruende sygdom kan livet gradvist ændre sig. Roller forskydes. En partner kan blive pårørende eller omsorgsperson. Hverdagen kan komme til at handle om undersøgelser, behandlinger, praktiske opgaver og bekymringer.
Samtidig kan man begynde at sørge over noget, der endnu ikke er sket.
Det kaldes ventesorg.
Og det kan være et meget ensomt sted at stå. Der kan være håb og frygt på samme tid. Kærlighed og udmattelse. Taknemmelighed og vrede.
Et ønske om mere tid – og måske også tanker, man næsten ikke tør sige højt.
Der skal være plads til det hele.
Sorgen kan også forandre relationerne til dem, der bliver
Noget af det mest smertefulde efter et tab kan være at opdage, at andre mennesker ikke reagerer, som man havde håbet.
Nogle trækker sig.
Nogle forsøger at trøste og kommer til at sige ting, der gør mere ondt end godt.
Nogle holder op med at spørge, længe før sorgen holder op med at fylde.
Familier kan også sørge meget forskelligt. Det menneske, du har allermest brug for, kan selv være så ramt, at vedkommende ikke kan være der for dig på den måde, du havde forestillet dig.
Det kan skabe både ensomhed, vrede og nye tab oven i det oprindelige.
Det må også fylde i terapirummet.
Og hvad hvis livet begynder at føles godt igen?
Det kan også være svært.
Den første gode dag. En ferie, man faktisk glæder sig til. At opdage, at man har grinet en hel aften uden at tænke på sorgen.
Eller måske på et tidspunkt at forelske sig igen.
Glæde efter et stort tab kan føles overraskende kompliceret.
For nogle kommer skyldfølelsen: Betyder det, at jeg er ved at glemme?
Det gør det ikke.
At give plads til livet er ikke det samme som at gøre den, du har mistet, mindre betydningsfuld.
Der kan godt være plads til både sorgen og glæden.
Det er ikke tilfældigt, at min praksis hedder Sorg & Glæde.
Hvad kan sorgterapi så bruges til?
Ikke til at fjerne din sorg.
Men terapi kan give dig et sted, hvor du ikke behøver beskytte andre mod den. Et sted, hvor vi kan tale om både savnet og alt det andet, der er fulgt med tabet.
Det kan være ensomheden. Vreden. Skylden. Familien. Børnene. Kroppen. Arbejdet. Identiteten. Fremtiden. Seksualiteten. Nye relationer.
Eller spørgsmålet om, hvem du er, når det liv, du kendte, ikke længere findes.
Nogle gange handler terapien om at forstå og blive opmærksom på dine reaktioner.
Andre gange om helt konkrete problemer i det liv, du står med nu.
Og nogle gange har man først og fremmest brug for et sted, hvor man kan sige:
"Jeg savner. Og jeg er så træt af, at det er sådan her".
Uden at nogen forsøger at få det til at gå væk.
Jeg kender sorgen fra begge sider af terapirummet
Jeg har arbejdet terapeutisk med mennesker og familier i mere end 20 år.
Og jeg har selv mistet min mand, Torben, til kræft.
Det betyder ikke, at jeg ved, hvordan din sorg føles.
Det gør jeg ikke.
Din relation, dit tab og dit liv er dit.
Men jeg ved, at sorgen kan rumme langt mere end blot savnet efter den, man har mistet. Og jeg ved, hvor stor forskel der kan være på den sorg, omgivelserne ser, og det liv den efterladte faktisk står med.
Det tager jeg med mig ind i mit arbejde.
Hvis du overvejer sorgterapi
Du behøver ikke være et bestemt sted i din sorg.
Det kan være kort tid siden.
Det kan være flere år siden.
Du kan stå midt i ventesorgen.
Eller måske er livet for længst begyndt igen, men noget er blevet ved med at fylde.
Vi kan mødes i mit terapirum eller online.
Du er velkommen til at skrive ganske kort, hvad du står i.
At andre er begyndt at leve videre, mens dit eget liv stadig føles forandret.
At du godt kan grine, arbejde, være sammen med mennesker og have gode dage – og samtidig savne helt ubærligt.
At du bliver ramt af noget så almindeligt som et par, der går hånd i hånd, en sang i radioen eller nogen, der taler om næste sommer.
At du føler vrede, misundelse eller jalousi over det liv, andre stadig har.
At mennesker omkring dig ikke længere spørger.
At du savner den, du selv var, før det skete.
Eller at du egentlig klarer dig – men er træt af hele tiden at skulle klare dig.
Alt det kan være en del af sorgen.
Partnersorg er også alle de andre tab
Når man mister sin partner, mister man ikke kun den person, man elsker.
Man kan miste den, man delte de helt almindelige dage med. Den, der kendte historien uden at få den forklaret. Den, man sendte en besked til om ingenting. Den, man lagde planer med.
Man kan miste berøring og nærhed.
En fælles identitet.
Forestillingen om at blive gamle sammen.
En økonomisk eller praktisk tryghed.
En plads i familien eller vennekredsen.
Og den fremtid, man troede allerede var begyndt.
Det er det, man kalder sekundære tab.
De kan dukke op længe efter dødsfaldet.
Derfor kan sorgen også pludselig gøre ondt igen, selvom der er gået lang tid.
Der er ikke noget bestemt sted, du burde være nået til
Måske har du hørt:
“Du skal også huske at komme videre.”
Eller måske er det dig selv, der tænker:
Hvorfor fylder det stadig så meget?
Jeg arbejder ikke ud fra en forestilling om, at sorgen skal afsluttes, eller at målet er at give slip på den, du har mistet.
Et menneske, der har været betydningsfuld i dit liv, holder ikke op med at være betydningsfuld, fordi personen dør.
For mange handler det snarere om langsomt at finde en måde, hvorpå sorgen og kærligheden kan få en plads i et liv, der samtidig skal leves.
Når sorgen begynder før døden
Nogle gange begynder sorgen længe før, et menneske dør.
Ved alvorlig eller livstruende sygdom kan livet gradvist ændre sig. Roller forskydes. En partner kan blive pårørende eller omsorgsperson. Hverdagen kan komme til at handle om undersøgelser, behandlinger, praktiske opgaver og bekymringer.
Samtidig kan man begynde at sørge over noget, der endnu ikke er sket.
Det kaldes ventesorg.
Og det kan være et meget ensomt sted at stå. Der kan være håb og frygt på samme tid. Kærlighed og udmattelse. Taknemmelighed og vrede.
Et ønske om mere tid – og måske også tanker, man næsten ikke tør sige højt.
Der skal være plads til det hele.
Sorgen kan også forandre relationerne til dem, der bliver
Noget af det mest smertefulde efter et tab kan være at opdage, at andre mennesker ikke reagerer, som man havde håbet.
Nogle trækker sig.
Nogle forsøger at trøste og kommer til at sige ting, der gør mere ondt end godt.
Nogle holder op med at spørge, længe før sorgen holder op med at fylde.
Familier kan også sørge meget forskelligt. Det menneske, du har allermest brug for, kan selv være så ramt, at vedkommende ikke kan være der for dig på den måde, du havde forestillet dig.
Det kan skabe både ensomhed, vrede og nye tab oven i det oprindelige.
Det må også fylde i terapirummet.
Og hvad hvis livet begynder at føles godt igen?
Det kan også være svært.
Den første gode dag. En ferie, man faktisk glæder sig til. At opdage, at man har grinet en hel aften uden at tænke på sorgen.
Eller måske på et tidspunkt at forelske sig igen.
Glæde efter et stort tab kan føles overraskende kompliceret.
For nogle kommer skyldfølelsen: Betyder det, at jeg er ved at glemme?
Det gør det ikke.
At give plads til livet er ikke det samme som at gøre den, du har mistet, mindre betydningsfuld.
Der kan godt være plads til både sorgen og glæden.
Det er ikke tilfældigt, at min praksis hedder Sorg & Glæde.
Hvad kan sorgterapi så bruges til?
Ikke til at fjerne din sorg.
Men terapi kan give dig et sted, hvor du ikke behøver beskytte andre mod den. Et sted, hvor vi kan tale om både savnet og alt det andet, der er fulgt med tabet.
Det kan være ensomheden. Vreden. Skylden. Familien. Børnene. Kroppen. Arbejdet. Identiteten. Fremtiden. Seksualiteten. Nye relationer.
Eller spørgsmålet om, hvem du er, når det liv, du kendte, ikke længere findes.
Nogle gange handler terapien om at forstå og blive opmærksom på dine reaktioner.
Andre gange om helt konkrete problemer i det liv, du står med nu.
Og nogle gange har man først og fremmest brug for et sted, hvor man kan sige:
"Jeg savner. Og jeg er så træt af, at det er sådan her".
Uden at nogen forsøger at få det til at gå væk.
Jeg kender sorgen fra begge sider af terapirummet
Jeg har arbejdet terapeutisk med mennesker og familier i mere end 20 år.
Og jeg har selv mistet min mand, Torben, til kræft.
Det betyder ikke, at jeg ved, hvordan din sorg føles.
Det gør jeg ikke.
Din relation, dit tab og dit liv er dit.
Men jeg ved, at sorgen kan rumme langt mere end blot savnet efter den, man har mistet. Og jeg ved, hvor stor forskel der kan være på den sorg, omgivelserne ser, og det liv den efterladte faktisk står med.
Det tager jeg med mig ind i mit arbejde.
Hvis du overvejer sorgterapi
Du behøver ikke være et bestemt sted i din sorg.
Det kan være kort tid siden.
Det kan være flere år siden.
Du kan stå midt i ventesorgen.
Eller måske er livet for længst begyndt igen, men noget er blevet ved med at fylde.
Vi kan mødes i mit terapirum eller online.
Du er velkommen til at skrive ganske kort, hvad du står i.
